Som arbejdsplads har vi også et ansvar

Interview med Martin Søgaard
Økonomichef, IdealCombi, Hurup

Af: Anina Nielsen

Vinduesproducenteren, IdealCombi, har sparket 2015 i gang med et helt nyt tiltag.
I samarbejde med Thy-Mors hf & VUC er de i fuld gang med at opkvalificere 60 medarbejdere, der fra uge to til tolv skal modtage OBU (ordblindeundervisning) og FVU (Forberedende Voksenundervisning). Et nødvendigt tiltag der skal sikre fremtiden hos IdealCombi.

Martin1

Hvad er årsagen til, at I har startet 2015 med at sende medarbejdere til dansk og matematik undervisning?
”De sidste to år har vi arbejdet rigtig meget med Lean. Det har betydet flere ting; vi har haft mange kurser for medarbejderne, og samtidig har vi med Lean fået en nye standarder ude i vores produktion.  Det er noget, som medarbejderne skal kunne arbejde med – og forstå. Og så er det jo en udfordring, hvis man har medarbejdere, som har svært ved at læse og skrive, når man skal følge en ny standard. Den her rejse med at indføre Lean har været, og er stadig, en rejse som medarbejderne skal være helt med på, for de er jo en stor del af den. Men som arbejdsplads har vi også et stort ansvar! Når vi hæver kravene til vores medarbejdere, så skal vi også støtte dem og give dem de nødvendige kompetencer. Derfor har vi startet året sådan”.

Hvordan kan det være, at det lige blev VUC, der skal hjælpe med at opkvalificere jeres medarbejdere?
”For det første er dem, der er udbydere og det er også dem, der har kompetencerne til at hjælpe os. For os er det både dansk og matematik, der er vigtig. Dansk er vigtig i forhold til at kunne læse og forstå standarderne. Men matematikken er også afgørende fordi vi arbejder med målstyringstavler – her er det nødvendigt, at medarbejderne ved, hvad man snakker om, når vi fx taler om grafer, procenter og så videre. Derudover har vi haft en lille håndfuld af medarbejdere, der gennem de sidste år har fået lov til at gå til ordblindeundervisning på VUC. Så på den måde har vi også kendskab til dem som institution.”

Kan du mærke nogen effekt på de medarbejdere, der har gået undervisning?
”Med de få vi har afsted er det nok svært at sige så meget. Til gengæld kan vi mærke på dem, at de er vokset som mennesker og deres måde at være på. Ikke bare her på arbejdet – men fx kommer de og siger, at nu kan de læse for deres børnebørn, og det er altså en kæmpe sejr, når nogle af dem hele livet har kæmpet med det, og aldrig har kunne hjælpe deres egne børn med lektierne. Det er en speciel oplevelse. Nogle bliver jo nærmest 10 centimeter højere”

Hvordan har de ansatte modtaget initiativet med at skulle screenes og undervises – har I mødt modstand i den sammenhæng?
”Til at starte med var der naturligvis en masse usikkerhed og spørgsmål omkring det: kunne man tvinges til at blive screenet og gå til undervisning, hvad kom det til at betyde bagefter, når screening resultaterne er kommet, og ville resultaterne bruges til 'udvælgelseskriterier', når vi fx har lavsæson og skal til at opsige nogle? Her gjorde vi – i samarbejde med VUC – en dyd ud af at forklare alt, hvad vi vidste om forløbet, så ingen skulle føle sig usikre omkring det. Faktisk ved vi heller ikke, hvilket niveau de forskellige er på rent fagligt – vi ved blot om der er behov for undervisning eller ej. Så nej, det bliver ikke brugt som et udvælgelseskriterier. Og da først screeningen kom i gang, så gik det hele også rigtig fint - og alle deltog .”

Hvad havde I så fokus på, da I satte gang i processen?
”Det handler jo rigtig meget om troværdighed - for det kan være et følsomt emne.  For mange ansatte er det mange år siden, at de gik i skole sidst. Mange af dem har måske ikke de bedste erfaringer og oplevelser fra den tid, så man skal træde varsomt. Derfor har vi også gjort det således, at de bliver undervist her på arbejdspladsen. Vi vil gerne gøre det mere behageligt for dem, der har det dårligt med skolen, og de skal ikke føle: ’Hold da op – skal vi nu tilbage til den dårlige skoletid’. Det skal ikke være en ubehagelig oplevelse. Derfor er screeningen også foregået her på arbejdspladsen”.

MArtin2

Hvordan får I så undervisningen til at passe ind i arbejdet?
”Vi bruger gerne vores lavsæsoner til at opkvalificerer medarbejderne – og sådan bliver det også denne gang. Og faktisk er det jo en stor gevinst. Vi plejer at skulle afskedige folk fra produktionen, når lavsæsonen nærmere sig, men nu kan vi sende en del af dem på kursus i samspil med VUC. ”

Er det ikke en praktisk udfordring? I sender vel at mærke 60 af sted.
”Ja, det er da svært at sende så stort et ansat medarbejdere af sted. Som vi sagde til VUC – vi kaster os ud i noget, som vi ikke aner, hvordan vil ende. Vi vidste ikke noget om, hvor mange der ville vise sig at have behov for undervisning, og at det så lige blev omkring 60 medarbejdere må vi få til at passe ind. Undervisningen foregår I arbejdstiden og på hold – enten en eller en halvdag om ugen, det varierer lidt. Vi ville egentlig gerne have flere medarbejdere i gang på holdene, men der er en udfordring i forhold til produktionen – vi kan jo kun undvære et vist antal.” 

Hvad er dine forventninger til forløbet?
”Jamen, som sagt - vi er startet på en rejse, og vi aner ikke hvordan eller hvornår den ender. Og så kan man kan jo sige, ender det nogensinde, når der er tale om udvikling? Men det er da vores ambition, at hvis det går godt, så skal vi i gang med et hold igen til næste vinter – det er da det, vi satser på. Og så kan de jo være, at dem der allerede har været af sted, at de skal af sted igen på et nyt niveau. Så jeg tror på, at det er en start på en lang rejse –og vi glæder os!”.