Nordjysk Læse og Matematik Center sætter fokus på talblindhed

Artikel1

75 undervisere lyttede til Björn Adler

I går mødtes 75 matematikundervisere til kursus i Aalborg, da Nordjysk Læse og Matematik Center satte fokus på talblindhed. Kursusdeltagerne kom fra alle grene inden for uddannelsessystemet – men fælles for dem alle var et ønske om at blive klogere på begrebet dyskalkuli: 

”Vi forsøger at sætte talblindhed under luppen - for det ér et overset problem! De fleste ved, hvad ordblindhed er, men når det handler om matematikvanskeligheder og om dyskalkuli, er det helt anderledes. Her må undervisere må selv søge efter viden-  og det kan være svært. Forskerne er stadig uafklarede på mange områder, når det handler om matematikvanskeligheder, og vi ved slet ikke alt det, der er at vide om talblindhed endnu”, siger Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjyske Læse og Matematik Center.

Artiekl2

Björn Alder

I går fik 75 matematiklærer således mulighed for at møde svenske Björn Adler. Adler er autoriseret psykolog og specialist i neuropsykologi og klinisk psykologi, og har bl.a. udviklet tests til at diagnosticere talblindhed såvel som konkrete undervisningsværktøjer: 

”Kort fortalt fokuserede kurset på identificering af helt specifikke vanskeligheder med at forstå og arbejde med tal og den hjælp, der kan gives til elever med specifikke vanskeligheder. Og noget af det Adler havde fokus på var, at en målrettet og struktureret indsats hjælper”, fortalte Henrik Skovhus efter arrangementet

Artikel3

Henrik Skovhus, Nordjysk Læse og Matematik Center, sammen med kursusdeltagere

Nordjysk Læse og Matematik Center har sat i støbeskeen til endnu en stor event.
Den 9. marts 2016 afholdes konference: ’Matematikvanskeligheder – lad os tale om det.’. Kurset tager bl.a. fat i:

Pris og endelig program for dagen offentliggøres her på siden i løbet af november.

For yderligere information kontakt venligst Henrik Skovhus
Mail: hen@adm.vucnordjylland.dk
Telefon:  24 83 64 75