Læsevanskeligheder
Nordjyske Læse og Matematik Center er rådgivnings-og videndelingscenter, og her på siden kan du læse mere om matematikvanskeligheder og dyskalkuli. Vil du vide mere om læse-, stave-, og skrivevanskeligheder skal du blot klikke her. Vær opmærksom på, at siden åbner i et nyt vindue.

Hvad er matematikvanskeligheder/dyskalkuli?
Det er de færeste, der er i tvivl om, hvad læsevanskeligheder er – derimod er der langt større forvirring, når vi taler om matematikvanskeligheder og dyskalkuli/talblindhed.

Forskningsmæssigt er der arbejdet langt mindre med matematikvanskeligheder og dyskalkuli og det har stor betydning - både i forhold til definition og afgrænsning af begreberne – men også i forhold til den pædagogiske indsats overfor mennesker med matematikvanskeligheder og/eller dyskalkuli.

Hvad er forskellen matematikvanskeligheder og dyskalkuli? 

Matematikvanskeligheder bruges som betegnelse for elever og studerende, der præsterer under det forventede, men ellers ikke har andre faglige vanskeligheder.

Det anslås, at mellem 15 – 20 % af eleverne i folkeskole/ungdomsuddannelser har matematikvanskeligheder, der medfører, at de ikke kan efterkomme de faglige krav i matematik, og tal fra Undervisningsministeriet over eksamenskarakterer bekræfter dette.


Betegnelsen dyskalkuli dækker over store og vedvarende vanskeligheder i forhold til at arbejde med og forstå tal og talsystemet. Endvidere dækker det over manglende evne til at udføre selv simple og basale regneoperationer (de 4 regningsarter). Forskningsmæssigt er der ikke enighed om omfanget, og tallene varierer fra 1% - 6 % af befolkningen.

I Danmark er der ingen officiel anerkendt definition på matematikvanskeligheder. Internationalt er dyskalkuli medtaget i WHO´ s klassifikation af sygdomme – det drejer sig om ICD-10 som en ”udviklingsforstyrrelse” rettet specifikt mod regnefærdigheder indenfor de 4 regningsarter. Man skal dog være opmærksom på, at diagnosen ikke forklarer de manglende regnefærdigheder ud fra lav intelligens eller utilstrækkelig skolegang. Det understreges ligeledes, at vanskelighederne har betydning for både uddannelse, arbejde og hverdagsliv.

Forklaringsmodeller

Der findes flere forskellige modeller, der forklarer årsagerne til matematikvanskeligheder, men særligt én model har vundet stort indpas i Norden – en model den svenske professor Olof Magne står bag.

Modellen karakteriserer matematikvanskeligheder som ”en sammensat indlæringsvanskelighed, der opstår i samspillet mellem individets indlæringspotentiale, matematikkens indhold og undervisningen”. Det vil – ifølge modellen – være nødvendigt at analysere alle forhold, når en elevs vanskeligheder skal beskrives.

Årsagerne til dyskalkuli forklares forskningsmæssigt som et ”svigt” i et medfødt neuralt grundlag for matematisk tænkning – ”Talfornemmelse” (Number Sense). Talfornemmelse betegner en medfødt evne til at diskriminere mellem mængder, intuitivt afgøre mindre mængders størrelse og foretage (meget) simple aritmetiske operationer (1+1 og 2-1).

Talfornemmelsen har betydning for vores evne til senere at få grundlæggende matematiske færdigheder - herunder især dannelsen af en indre mental tallinje samt talforståelse.

Litteratur jf. ovenstående:

Olav Lunde (2010): Når Tal giver Kaos. (Special Pædagogisk Forlag, Herning)
Wahl Andersen og Weng (2013): Håndbog om matematik i grundskolen (dansk Psykologisk Forlag).