Man føler, at man kan lidt mere

Jeg kan læse for mine børnebørn nu. Det er virkelig stort! Og jeg kan læse avisen – og rent faktisk forstå, hvad jeg læser. Det betyder også, at jeg er blevet mere tilfreds, selvsikker og glad. Man føler, at man kan lidt mere. Så min personlige udvikling er der sket meget med efter, at jeg er begyndt til ordblindeundervisning!

Kirstenartikel2

Kirsten er 55 år og har arbejdet hos IdealCombi i 16 år. Hun er uddannet butiksslagter, og på trods af at hun er ordblind, blev hun udlært i 1980 – også selvom det var svært:

”Dengang var der ikke rigtig fokus på det her med, at man kunne have svært ved at læse og skrive. Men jeg kom igennem – og det gjorde jeg bl.a. med venners hjælp. Jeg var god til at skære, og så hjalp de mig med teorien”.

På trods af at Kirsten altid har haft det fagligt svært, fik hun en alligevel 10. klasseeksamen med sig som fundament for en uddannelse. Men tiden fra folkeskolen husker hun ikke tilbage på med glæde:

”Folkeskolen var forfærdelig. Jeg havde specialundervisning, men der blev aldrig snakket om, at jeg var ordblind på den måde. Og det der med at skulle op til tavlen – det var virkelig forfærdeligt. Jeg husker en gang, hvor jeg stod oppe ved tavlen og skulle finde et eller andet land på kortet, og dét kunne jeg bare ikke! Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, eller hvor jeg skulle kigge hen, og det var grusomt at stå der og græde overfor sine 24 klassekammerater i 6. eller 7. klasse”.

Fra 8.-10. klasse kom Kirsten på efterskole, og det var – modsat folkeskolen – en god oplevelse:

”Det var kanon! Det står som nogle af de bedste år i hele mit liv. Der fik jeg nogle fantastiske og super gode lærere, som virkelig forstod mig”.

Alligevel skulle der gå mange år, før Kirsten blev testet og fandt ud af, at hun var ordblind, og dermed også fik indblik i de hjælpemidler, som kan hjælpe ordblinde. Og det var hendes arbejde – IdealCombi -  der satte det hele i værk:  

”Jeg er virkelig glad for, at mit arbejde gav mig den mulighed! Jeg var jo aldrig i tvivl om, at jeg var ordblind og har heller aldrig lagt skjul på det. Derfor ved alle på arbejdspladsen også, at jeg er ordblind, og de synes, at det er sejt, at jeg står frem og fortæller åbent om det. Men det var første gang, at jeg blev testet her for fire år siden – og lige siden har jeg modtaget undervisning på VUC”.

Ordblindeundervisningen har betydet, at Kirstens liv har taget en positiv drejning – både privat og på arbejdet: 

”Undervisningen på VUC er rigtig god! Vi bliver undervist i lige præcis det, som vi gerne vil blive bedre til. Jeg vil fx gerne blive bedre til at læse, og forstå det jeg læser, og det synes jeg, at jeg er blevet. Foruden at kunne læse for børnebørnene, kan jeg også læse større bøger – fx har jeg lige læst Fasandræberen. Og det giver selvtillid – jeg tror bare mere på mig selv nu - og tør noget mere. Så der er også sket noget i min egen indsats på arbejdet. Før fik jeg altid nogle til at hjælpe mig, men det er sjældent nu. Jeg klarer det meste selv – det er så skønt. Og jeg har da også sagt både til leder og direktør, at jeg er bare så glad for, at jeg får lov til at gå til undervisning. Det betyder meget – og endnu mere at der er opbakning omkring det.”

Kirstenartikel1