En snak om livet som ordblind

”Jeg tør godt vove den påstand, at det er nemmere at løbe et maraton, end at samle mod til at blive ordblindetestet. Det kræver et kæmpe skub at komme i gang, for selværet fra folkeskolen er meget lavt.  Men bagefter giver det blod på tanden, og man får lyst til at lære endnu mere. Man får selvtillid.”

Tirsdag den 1. april stod Nordjysk Læse og Matematik Center bag endnu et vellykket arrangement. Denne gang var det den regionale OBU og FVU konference, der løb af staben og årets tema var ’Kursister til FVU og OBU i Nordjylland’.

Artikel3

Blandt konferencens gæster og oplægsholderes var to afstikkere – der var nemlig fornemt besøg af to af dem som det hele handler om; kursisterne. Dennis og Jens Peter, der begge går til ordblindeundervisning på VUC, stod sammen med ordblindekonsulent, Grethe Thuesen, overfor hele forsamlingen og fortalte om livet som ordblind.

Vil gerne hjælpe andre i gang
Det er ikke første gang, at Jens Peter og Dennis står frem og fortæller om det at være ordblind, og de gør det gerne i en god sags tjeneste: ”Jeg synes, at det er vigtigt, at vi er med til at hjælpe andre med at åbne øjnene for ordblindeundervisning – for man gør det ikke bare af sig selv, det kræver et skub i den rigtig retning fra ens omgivelser”, siger Jens Peter, der til dagligt arbejder på Tican slagteri i Fjerritslev sammen med Dennis.

Vejen til ordblindeundervisning har for begge været lang. Efter 3. og 4. klasse i folkeskolen blev de flyttet til en specialklasse – dog uden at modtage ordblindeundervisning eller at blive testet. Dennis blev for første testet gang, da han gik på teknisk skole, og Jens Peter først da han begyndte at tage kurser på VUC.

”Specialklassen var bare sådan et sted man blev gemt væk. Der er stor forskel på de lærere fra dengang og så de undervisere, vi har her på VUC. Her har de langt bedre kompetencer til at undervise os og har også evnen til at få folk til at rykke sig. Det synes jeg helt sikkert manglede i folkeskolen. Der var jeg også fritaget for engelsk, og det er jo dumt, for i dag er der ikke ret mange steder, hvor man ikke skal bruge engelsk på den ene eller anden måde”, siger Jens Peter.

Dennis og Jens Peter går i dag til ordblinde dansk og engelsk på VUC – og det gør de torsdag aften. Begge kom de også først i gang, da de af andre blev opfordret til det, og for Dennis’ vedkommende skete det i forbindelse med et andet kursus:

”Jeg arbejde dengang på en møbelfabrik, og var afsted på et kursus i en uge, hvor vi blandt andet blev undervist i dansk. Senere mødte jeg Jens Jørgen, (red. afdelingsleder på VUC, Jammerbugt) som skubbede lidt til mig, og det var sådan jeg kom i gang med at tage en 9. og 10. klasse på VUC samtidig med ordblindeundervisning. Imens jeg gjorde det fik jeg Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i 80 uger, og det var jeg super glad for. Jeg har på ingen måder fortrudt, at jeg kom i gang og var der mulighed for at fortsætte på samme betingelser med SVU, havde jeg gjort det. Jeg vil fx gerne tage en hf”, siger Dennis.

Også Jens Peter skulle have et skub for at komme i gang: ”Jeg kom i gang ved, at der var en, der spurgte om jeg ikke ville med på et danskhold. Lærerne sagde, at jeg gerne måtte deltage, men at jeg nok ikke helt var god nok til det - rent fagligt. Så tilbød min arbejdsplads, at jeg kunne komme på kursus, og det tilbud tog jeg imod, og samtidig blev jeg testet for ordblindhed. Efterfølgende begyndte jeg så at læse dansk og engelsk, og det går jeg stadig til – sammen med Dennis.”

En opfordring fra en ven, en bekendt eller en helt tredje kan derfor være et stort skridt på vejen, er de begge enige om, såvel som det er vigtigt med støtte fra omgivelserne og arbejdspladsen.  

Artikel3

En nemmere hverdag og mere selvtillid
Valget om at komme tilbage på skolebænken har betydet meget for både Dennis og Jens Peter. Hverdagen er blevet langt nemmere, og nu har de både mod på, og lyst til, at give sig i kast med at læse nyheder, aviser, bøger og meget andet:  

”Det hele er bare betydeligt nemmere. Den ene dag så min kæreste fx håndbold i tv, og det gad jeg bestemt ikke. I stedet fik jeg læst 125 sider i en jumbobog. Hvis du havde sagt det til mig for fem år siden, så havde jeg grinet. Så der er sket meget. Derudover er min kæreste fra Holland, og selvom hun sagtens kan tale dansk, så foregår det hele jo på engelsk, når svigerfamilien er på besøg. Og derfor er jeg også nødt til at kunne tale engelsk”, siger Dennis. Også Jens Peter kan mærke en stor forskel – både på arbejdet og i hverdagen:

”I vores arbejde skal man faktisk ikke læse en masse, men vi har alligevel mulighed for at tage nogle kurser, fx stort kørekort som jeg har gjort, og her hjælper det da også en hel del, at man er begyndt at kunne læse. Jeg tror, at mange virksomheder gerne vil give det tilbud til deres ansatte, for jeg tror da ikke, at der nogle arbejdsgivere, som ikke kan se fornuften i, at få opkvalificeret medarbejderne fagligt og give dem mere selvtillid. Til hverdag kan jeg også mærke forskel. Førhen kunne jeg ikke følge med på undertekster på tv, men det begynder jeg at kunne nu. Også på engelsk. Jeg synes faktisk er det er ufatteligt, så meget man kan nå at rykke sig på så kort tid”, siger han.

Bliv testet og kom i gang
Grethe Thuesen, ordblindekonsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center, er glad for, at Dennis og Jens Peter har sagt ja til at komme og fortælle om det at være ordblind: ”Vi har gjort god brug af, at få nogle af dem der har skoen på til at komme fortælle om, at de er blevet hjulpet. Vi håber, at det kan få andre til at komme ud over rampen”, siger hun.

Dennis’ og Jens Peters fortælling vagte stor begejstring hos de fremmødte til årets OBU og FVU konference.