Det handler om åbenhed og gå-på-mod

Det er otte år siden, at jeg fandt ud af, at jeg var ordblind. Siden da har jeg gået til ordblindeundervisning på VUC - og det bliver jeg ved med - lige ind til de smider mig ud!

Anni Nielsen er 57 år og arbejder på IdealCombi i Hurup. En kold december morgen står hun klar til at tage imod os på arbejdspladsen – klar til at fortælle om viljen til at overkomme udfordringerne ved (arbejds)livet som ordblind. Og nærmest som hun står der, lyser hun af stolthed - og af vilje. Hele livet har Anni haft svært ved at læse, stave og skrive, men først for otte år siden, fandt hun ud af, at hun var ordblind:

”Dengang arbejdede jeg ved Geisler i Nykøbing Mors, og her fik vi mulighed for at blive screenet i forbindelse med, at vi skulle på kursus. Og så fandt jeg ud af, at jeg var ordblind. Imens der var lavsæson fik vi lov til at komme til ordblindeundervisning på VUC, og det har jeg gået til lige siden. Fra den dag jeg fik at vide, at jeg var ordblind, blev jeg nysgerrig efter at komme i gang med undervisningen – jeg ville bare finde ud af, hvad jeg kunne bruge det til, og hvordan det kunne hjælpe mig”, siger Anni. 

Anniartikel2

Vejen til ordblindeundervisning har været lang. Men til trods for en hård skole- og lærertid, har hun taget de faglige udfordringer i stiv arm:

”Jeg kan huske, at det var træls at gå i skole. Dengang vidste jeg jo ikke, at jeg var ordblind, så jeg blev bare smidt bagerst i klassen og kaldt for dum. Og så måtte jeg jo kæmpe for at hænge i, for jeg vidste, at jeg skulle have 10 års skolegang for at komme i lære. Og en uddannelse ville jeg have!”

Stik mod alle odds – og med en helt unik position mod og vilje i bagagen - fik Anni kæmpet sig vej til en uddannelse. Af modgang bliver man stærkere, og det var en stor sejr for hende, da hun kunne kalde sig udlært:

”Efter skoletiden kan jeg huske, at folk kom hen til mig og spurgte undrende om jeg havde fået en uddannelse. Det var simpelthen en sejr at kunne sige ja til dem. Årsagen til at jeg klarede mig igennem var nok mit egen gå-på-mod, og at jeg var åben overfor min lærermester omkring mine læse- og skriveproblemer. Han var en helt fantastisk lærermester og hjalp mig meget. Så jeg blev udlært som kommis, og fik også mit kørekort, hvor jeg bestod første gang”, siger Anni og smiler.

I dag arbejder Anni hos IdealCombi, hvor hun har sin daglige gang på aftenholdet i færdigvarekontrollen. Derudover er hun også talskvinde for aftenholdet, og da hun for 2,5 år siden sad til ansættelsessamtale hos chefen Martin, lagde hun ikke skjul på sin ordblindhed - tværtimod:

”Jeg sagde med det samme, at jeg var ordblind, og at jeg gik til ordblindeundervisning. Når man søger arbejde, er man nødt til at fortælle, at man har et problem – og i mit tilfælde altså at jeg er ordblind. Jeg har aldrig oplevet, at det var et problem, og når der fx bliver sendt referater ud, så kommer Martin altid og spørger, om jeg skal have læst det op. Det havde han jo aldrig gjort, hvis ikke han havde vidst det. Bare du er åben omkring det – så kan du få masser af hjælp”, siger Anni og fortsætter:

”Jeg tror faktisk ikke, at der er nogle her på fabrikken, der IKKE ved, at jeg er ordblind. Det er der stor forståelse for det. Og alle jeg møder på min vej – både her på arbejdet, men også i hverdagen - som kunne være ordblinde, opfordrer jeg til at blive testet.”

Det at Anni arbejder på aftenhold gør, at hun kan gå til ordblindeundervisning på daghold på VUC. Det gør hun én gang om ugen i 2,5 timer, og der er stor opbakning fra arbejdspladsen omkring det:

”Det er fantastisk, at jeg kan tilpasse undervisningen efter mit arbejde, og at jeg har så stor en opbakning og forståelse fra min arbejdsplads også”, siger Anni.

Udbyttet af ordblindeundervisningen er Anni ikke i tvivl om:

"Det er nogle fantastisk undervisere, vi har. De tager hånd om hver enkelt og tilretter undervisningen, så den er relevant – både i hverdagen, men også på arbejdspladsen. Jeg lærer noget nyt hele tiden samtidig med, at jeg bliver introduceret for en masse hjælpemidler, som jeg bruger i min hverdag. Fx kan jeg bruge min telefon til at få læst tekster op på arbejdet nu, så det behøver jeg ikke hjælp til mere. Så arbejdsopgaverne bliver i den forstand noget nemmere. Samtidig giver det et kæmpe selvtillidsboost – jeg har jo fx også påtaget mig opgaven at være talskvinde på aftenholdet. Det havde jeg nok ikke gjort førhen," siger Anni og afrunder – meget symbolsk for hele samtalen - med ordene:

”Man skal ikke være bange for at tale om det at være ordblind. Er det noget, man ønsker at gøre noget ved, så handler det om åbenhed og om gå-på-mod. Ad den vej får man masser af hjælp fra andre”.

Annitilartiklen